MUSEUMSGÅRDENS VENNER NYHEDSBREV 12. NOVEMBER 2016

Så er det atter tid for vores julemarked. Søndag d. 27. november 2016 fra kl. 10 til 16.
Der vil være alle de boder vi kender, mønske klejner, æbleskiver og gløgg, juleøl, gule ærter, håndarbejdsstuen, slagteren vil være klar til at partere julegrisen, smagsprøver på spegepølser etc.. Julekort laves af børnene og sendes til julemanden fra den gamle kuglepostvogn. 4H vil hjælpe børnene med at lave juledekorationer. Maskinhuset vil summe af liv med boder, nisser, trævarer, håndarbejde, blomster etc.
Vi håber, at mange har lyst til at møde op og komme i rette julestemning. Hvis i har gode ideer eller lyst til at deltage med en bod så kontakt hurtigt Niels Jørgen Dahl tlf. 21 63 77 03.
Skulle nogen have ting, gerne husflidsting, nisser etc., modtages de med tak som gevinster til julemarkedes tombola. Kontakt Linda Madsen på tlf. : 24 87 14 96 eller mail: lindamadsen52@hotmail.com

Bestyrelsen har nylig afholdt møde, og kan berette at det går fantastisk på Museumsgården.
Vi runder snart 200 medlemmer TAK FOR DET

Vi glædes over alt det frivillige arbejde, og håber at i alle nyder at være en del af det. MEN vi kan sagtens være flere så bare mød op, alle kan være med. Vi er i Maskinhuset hver torsdag (næsten) fra kl. 9 til 13.

Bestyrelsen har en stor bøn. Vi bliver nødt til at få hjælp til vores arrangementer, det hænger på nogle få personer og det er meget tidskrævende. Kunne vi oprette en supportergruppe ?
Folk vi kan ringe til, som kunne være behjælpelig med opstilling, nedtagning, afhentning o.s.v. , ellers vil det ikke fremover være let at opretholde aktiviteterne i samme størrelsesorden.

Vi er i fuld gang med at effektivisere, vi har lejet os ind i den store lade i Keldbylille, og her bliver det vi skal bruge til arrangementer sat på vogne, så det er let at gå til. Men det er tidskrævende.
Ring til Gitte Kærholm Hansen og bliv straks skrevet på listen.
Tlf: 50 99 32 13 eller tlf: 55 81 35 85 mail: kajkokmoen@gmail.com

Programmet for 2017 er lagt ind på vores hjemmeside, og på facebook kan i også følge med i livet på Museumsgården.

Vel mødt til årets julemarked.

Samtidig vil vi ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

De bedste ønsker for Museumsgården og Museumsgårdens Venner

Med venlig hilsen Bestyrelsen