Historien om Tammelotte
Jeg er en dukke med hoved af zink, et metal. Min krop er af klude og hjemmesyet. Jeg er mere end 100 år gammel. Du kan tro, jeg har oplevet meget i mit lange liv.
En efterårsdag, som i dag kom jeg til Møn. Dagmar var mit første barn, der passede mig. Hun var født på Falster i 1895. Vi sejlede med færge fra Falster til Møn.
Møn er jo en ø og vi måtte sejle både til og fra øen, før der kom bro til Sjælland og dæmningen til Bogø.
Fra Grønsund Færgegård kørte vi i hestevogn. Først til Stege og så videre til Østmøn. Rejsen tog hele dagen. Ud på aftenen var vi fremme.
Dengang var jeg smukt malet i både ansigt og hår, min krop var fin og fejlfri.
Jeg kom til at bo båd i Sømarke og i Magleby. Dagmar blev gift og fik efternavnet Pedersen. Hun og hendes mand fik 11 børn. I kan nok forstå at de mange børn var glade for den fine dukke.
Jeg var med i alt hvad børnene foretog sig, lige fra daglige opgaver og på tur. En tur til Høvblege med madpakke er en kæmpe oplevelse. Har du oplevet det? At løbe i bakkerne, se ud over havet med den flotte turkise farve, som kommer fra kridtet på Møns Klint! På Høvblege findes en sjælden sommerfugl, der hedder Sortplettet Blåfugl.
Og tænk, en gang var vi til kaffe på Museumsgården hos Hans Hansen. Han havde den flotteste have med mange blomster og mærkelige træer. På de mange gange rundt i haven så vi de flotte, unge karle gå på hænder. Vi var ikke inde i stuehuset – det blev mit mål, at komme indenfor engang.
Men vi så Hans Hansens flotte nye traktor! Et køretøj uden heste foran, der var mærkeligt og spændende.
Om aftenen lå jeg hos et af børnene og vi fortalte historier og hemmeligheder til hinanden. Kender du det? En god ven kan godt være en gammel dukke!
Birgit var den yngste af pigerne og da hun var færdig med mig, gav hun mig til Johannes, hendes storebror. Han havde selv fået børn og sådan kom jeg til Bente. Dagmar er Bentes farmor. Kender du din families navne? Og hvor de har boet: Det er en hel historie i sig selv.
Bente boede først i Magleby, senere i Damsholte, som er på Vestmøn. Du kan nok forstå at jeg kender til alt her på Møn, kom bare med spørgsmål!
Da Bente flyttede til Stege kom jeg afsted til Møn Spejdernes loppemarked: jeg skulle finde et nyt hjem! Men hvad skete:
Jeg kom til at bo på Museumsgården, inde i stuehuset, som jeg ønskede det for over 70 år siden! Det er aldrig for sent. Selv om jeg nu er gammel og slidt, har jeg det godt. Jeg kunne godt tænke mig en ny krop, men jeg forbliver i den gamle – den gamle, der har oplevet så meget!